Kære venner, meningsfæller og politiske opponenter,

Radikale Venstre fik i 2011 et fantastisk godt folketingsvalg der sikrede os regeringsmagten og et solidt fundament til fremtidige valgkampe. Hvad enten det gælder europaparlamentsvalg, folketingsvalg eller kommunalvalg samt regionsvalg, så har vi skabt fundamentet for en forøget radikal tilslutning – og et mere socialliberalt Danmark.

Jeg har været medlem af Radikal Ungdom og Radikale Venstre siden jeg var 16 år, og har mange valgkampe samt foreningsposter i bagagen. I 2008 blev jeg opstillet som folketingskandidat på Fyn. Min tid som folketingskandidat har givet mig en utrolig stor erfaring, gode venner og gode stunder. Jeg begyndte at udsende mine ugentlige ugebreve i marts 2009, og især fra efteråret 2009 har jeg brugt en eksponentielt stigende andel af min tid på at være folketingskandidat. Det har bl.a. medført, at jeg på partiets landsmøde i 2010 blev hædret som den folketingskandidat i landet der havde fået trykt næstflest læserbreve i aviserne. I 2011 var jeg igen en af de radikale folketingskandidater der havde flest læserbreve i aviserne, og den radikale folketingskandidat på Fyn der havde klart flest læserbreve i Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis.

Det hele kulminerede med en fantastisk valgkamp i 2011 hvor det lykkedes mig at være ”her, der og alle vegne” på Fyn. Derudover, så medvirkede jeg i flere indslag på bl.a. TV2 Fyn, P4 Fyn og havde en lang række indlæg i aviserne.

Jeg er inderligt stolt over at have været med til at sikre Radikale Venstre et godt valgresultat på Fyn med mine over 1.000 personlige stemmer, og en stærk radikal fremgang i Faaborg-Midtfyn kredsen, Ærø kredsen og Odense kredsen, hvor jeg var opstillet. Radikale fik et stærkt valg på Fyn og det kan i høj grad tilskrives den fælles valgkamp der blev ført på tværs af kandidaterne. Jeg er stolt af at Camilla Hersom, Tage Krogh Nielsen, Emil Dyred og undertegnede førte en valgkamp, hvor der primært var fokus på at få tilslutning til radikale holdninger, og ikke på at snuppe tilslutning fra de andre radikale kandidater. Der skal lyde en stor tak til alle radikale på Fyn for at støtte op om en fælles fynsk valgkamp.

Jeg kunne personligt ikke have leveret så flot et valgresultat uden den fantastiske opbakning jeg har fået. Hvad enten det gjaldt plakatophængning, transport til vælgermøder, en kop varm kaffe – et klap på skulderen – eller endnu mindre ting, så var der altid frivillige der stod på spring til at hjælpe. Til alle dem der på den ene eller anden måde støttede op om mit arbejde samt partiets fremgang skal der lyde et stort og taknemmeligt tak! Jeg er stolt over at kunne kalde jer venner og radikale meningsfæller.

Med min erfaring som folketingskandidat i bagagen, så har jeg nu mod på nye udfordringer. Derfor genopstiller jeg ikke som folketingskandidat for radikale på Fyn. Jeg ønsker, at en kommende folketingskandidat har så langt tid som muligt til at forberede sig på en valgkamp, ligesom jeg havde. At jeg går af som folketingskandidat er ikke et fravalg, men et tilvalg af nye spændende udfordringer både privat, professionelt som økonom og som radikalt partimedlem.

Fremadrettet, så ser jeg frem til mange gode radikale arrangementer på Fyn, intense valgkampe og spændende politisk arbejde. Jeg er socialliberal af hjertet, og vil derfor energisk fortsætte mit politiske engagement. Et engagement med det klare mål, at skabe et mere socialliberalt Danmark, et mere socialliberalt Europa og en mere socialliberal verden.

De bedste hilsner

Mathias

Del indlægget

I en tid med økonomisk smalhals og offentlige underskud, så kommer der et større fokus på økonomien. Derfor får nye væksttiltag, erhvervspolitik, finansloven, skattepolitik og andre økonomiske områder en større opmærksomhed fra befolkningens side. Gode eksempler på dette er den store fokus der har været på diskussionen af fattigdom (og Carina) og debatten om en skat på finansielle transaktioner. Man bør fra politisk side være opmærksom på den øgede interesse der er for den økonomiske politik. Debatten om økonomi handler nemlig også om grundlæggende samfundsværdier.

Debatten om økonomi handler om samfundsværdier. . .

Den danske samfundsmodel er generelt under pres på grund af bl.a. demografien med flere ældre og færre unge. Især i en økonomisk krisetid med store offentlige underskud, så bliver vi tvunget til at fokusere på de økonomiske udfordringer vi står over for, og de nødvendige ændringer vi bliver nødt til at foretage for at få økonomien på ret kurs. Især inden for offentlige overførsler, skattepolitikken, erhvervspolitikken og det offentlige forbrug bliver vi nødt til helt grundlæggende at tage de eksisterende ordninger op til revision. Det er her den økonomiske politik bliver til værdipolitik. At pille ved de grundlæggende økonomiske forhold mellem borgeren og fællesskabet er nemlig at pille ved de grundlæggende samfundsværdier.

. . ., og især i en økonomisk krisetid er debatten om økonomien helt central.

Debatten om økonomi handler om grundlæggende samfundsværdier

Den krise Danmark og Europa gennemgår er ikke momental, men er forankret i strukturelle forhold. Krisen er forankret i den måde vores samfund er indrettet på. Derfor er de nødvendige reformer heller ikke blot mindre korrektioner til de nuværende strukturer, men helt grundlæggende ændringer af vores samfundsmodel. Derfor bliver bl.a. den kommende  skattereform, finanslov for 2013, reform af førtidspensionsystemet og reform af erhvervsstøtteordningerne nødt til være vidtgående – alt skal være i spil. Skattereformen skal sænke skatten på arbejde markant, og sikre en klar økonomisk gulerod – ulighed om man vil – ved at være i arbejde i forhold til at være ledig eller udenfor arbejdsmarkedet. Det skal bl.a. gøres ved at hæve beskæftigelsefradraget. Finansloven for 2013 skal generelt reducere udgifterne, men opprioritere områder som sundhed, uddannelse og forskning. Et reform af førtidspensionssystemet skal give et økonomisk incitament til at arbejde på deltid og sikre at førtidspensionen ikke er permanent for ikke-permanente lidelser. Erhvervsstøtteordningerne skal reformeres så de bliver til iværksætter- og eksportstøtteordninger, og ikke fungerer som subsidier til velfungerende virksomheder eller brancher.

Vi skal gøre det attraktivt at arbejde, starte virksomhed og fravælge offentlige ydelser.

Det socialliberale udgangspunkt i den økonomiske værdidebat skal være kravet om lige muligheder og kravet om at det skal være attraktivt at arbejde, starte virksomhed og afstå fra offentlige ydelser – og dermed bidrage til fællesskabet. Selvom et arbejde ofte bærer lønnen i sig selv, så er det for nogle nødvendigt at der er en økonomisk gulerod. Det er også nødvendigt med en økonomisk gulerod til iværksættere for at give dem et optimalt vækstgrundlag – f.eks. gennem målrettede erhvervsstøtteordninger. Derudover skal man gennem fjernelsen af iværksætterskatten fjerne de “økonomiske tidsler” der kan være for mindre virksomheder. Alle offentlige overførsler skal indebære krav om at bidrage til fællesskabet eller skal være af midlertidig karakter. Det må aldrig blive attraktivt at være på offentlig forsørgelse, men samtidig skal offentlige overførsler sikre mulighed for et anstændigt liv. Som socialliberale har vi en særlig forpligtelse for at sikre orden i økonomien og et økonomisk bæredygtigt samfund. Vi skal i den økonomiske værdidebat ligeligt vægte hensynet til samfundets forsørgede og forsørgere, og have et stærkt fokus på ansvar. Både over for en selv, men også over for samfundet samt vore medmennesker.

(Indlægget er ugebrev 2/2012 fra Mathias.)

Del indlægget

Vi skal ikke forvente at erhvervslivet kommer til at drive den grønne transition som Danmark, Europa og verden har brug for. Krisen har betydet, at virksomheder har et stærkt fokus på bundlinjen på kort sigt og at mange borgere har et stærkere fokus på pengepungen end på klimaet og miljøet. Virksomhederne og borgerne skal ikke straffes for at være økonomisk ansvarlige. Derimod, så skal man fra statens side gøre det økonomisk attraktivt for borgere og virksomheder at spare på el, vand og varme. Det skal ske gennem grundlæggende reformer af skatte- og afgiftsystemet hvor der gives fradrag for investeringer der nedsætter forbruget af el, vand og varme. Derudover, så skal boligskatten gradueres efter energimærkningen af den enkelte bolig.

En grøn forandring bliver ikke virkeliggjort ved gode intentioner…

En grøn forandring kan kun blive virkeliggjort hvis borgere og virksomheder har en økonomisk interesse i at tænke grønt. Derfor skal politikerne drive den gennem grønne forandring gennem en grundlæggende reform af skatte- og afgiftssystem. Der skal gives skattefradrag for grønne investeringer der giver et lavere forbrug af el, vand og varme. Boligbeskatning skal gradueres efter boligenergimærkningen på det specifikke hus. En sådan omlægning af boligskatten vil gøre det økonomisk attraktivt at investere i ekstra varmeisolering, solenergianlæg på taget eller andre tiltag reducerer forbruget af el, vand og varme. Virksomheder skal kunne få fradrag for investeringer der nedsætter deres forbrug af el, vand og varme. Den grønne transition skal drives gennem en ændret skatte- og afgiftsstruktur der tilskynder til at spare på el, vand og varme. Ligesom skattesystemet skal tilskynde til at arbejde mere.

… borgere og virksomheder skal have en klar økonomisk fordel af at tænke grønt.

Man skal så vidt muligt tilskynde en grøn forandring i samfundet uden pludseligt at sætte skatter- og afgifter op for borgere og virksomheder, som man fejlagtigt gjorde med NOx-afgiften. Til gengæld skal man lægge flerårige planer for en indførsel af forøgede grønne skatter- og afgifter. En længere indkøringsperiode gør det muligt for borgere og virksomheder at indstille sig på forandringerne, og gør det mere fordelagtigt at lave de energirigtige forandringer i dag i forhold til et par år ude i fremtiden. En grøn forandring af samfundet må ikke lede til økonomisk ruin for borgere og virksomheder, og derfor skal man indføre mulighed for skattefradrag på kort sigt, men indføre øgede skatte- og afgifter med et længere sigte og med en flerårig indfasningsperiode.

Det offentlige skal investere i forskning og give fradrag for grønne forbedringer…

Den økonomiske krise har betydet at “Riget fattes penge”. Danmark har ligesom mange andre lande store underskud på den offentlige saldo. Underskuddet gør det svært at afsætte mange milliarder til større energiprojekter. Derfor er det primært borgerne og virksomhederne der skal drive den grønne forandring gennem en ændret skatte- og afgiftsstruktur. Man skal fra statslig side ikke forfølge en omkostningsfyldt investeringsstrategi og forsøge at “pick the winners”. Derimod skal staten primært fokusere på at investere i forskning generelt  og afsætte midler til fradrag for grønne forbedringer hos borgere og virksomheder. Det er nødvendigt, at man fra offentlig side investerer i f.eks. vindmølleparker, men man skal så vidt muligt inddrage private investorer eller virksomheder for at nedsætte anlægsomkostningerne for staten.

…, og drive en grøn forandring gennem en økonomisk forandring.

Mere end nogensinde er der behov for, at vi i Danmark og EU får gang i en grøn forandring. Man bør fra statens side drive denne forandring ved at danne grundlaget for energirigtige investeringer hos borgere og virksomheder gennem et ændret skatte- og afgiftsystem. Staten bør primært afsætte midler til forskning i løsninger der nedsætter forbruget af el, vand og varme samt afsætte midler til fradrag for energirigtige investeringer hos borgere og virksomheder. Hvis man ønsker en grøn forandring af samfundet hvor det ikke er staten, men borgere og virksomheder der går forrest, så må man indse at en grøn forandring ikke kommer uden en økonomisk forandring. I dag medfører højere omkostninger for miljøet, klimaet og kloden – og dermed vores samfund – ikke i samme grad højere omkostninger for forbrugere og virksomheder. Det skal laves om.

Indlægget er ugebrev 1/2012 fra Mathias.

Del indlægget

Danmark har stor fordel af et tæt samarbejde i EU. Danmark og dansk erhvervsliv nyder godt af den store eksport til EU. Over 450.000 danske arbjedspladser er direkte afhængige af samhandlen med de andre EU-lande. Orden i den offentlige økonomi er nødvendig for at sikre en høj tillid hos borgere samt virksomheder, en sund banksektor og et velfungerende indre marked i EU. Danmark har en stor interesse i, at man i EU bliver enige om nogle klare retningslinjer for en ansvarlig økonomisk politik og holdbare offentlige finanser. Derfor bør Danmark tilslutte sig europagten – som også kunne være kaldt “pagten for en ansvarlig offentlig økonomi i EU” – og være med til at sikre en ansvarlig økonomisk politik i EU. Dansk erhvervsliv og de danske fagforeninger støtter at Danmark deltager i europagten. At man er blevet enige om bedre regler for en troværdig finanspolitik i EU er en “gave” til Danmark. En gave fordi pagten er på linje med danske interesser. Derfor bør vi sige ja til at Danmark deltager i pagten.

Europagten er i dansk interesse…

Danmark er en af EU’s “duksedrenge” når det kommer til en ansvarlig styring af den offentlige økonomi. Finanslove med bredt flertal, 2020-planer, nedsættelse af kommissioner der gransker den offentlige økonomi (f.eks. Velfærdskommissionen) og løbende økonomiske vurderinger er med til at danne grundlaget for en ansvarlig økonomisk politik i Danmark. Ikke alle lande i EU har en ligeså ansvarlig styring med de offentlige finanser, og i visse EU-lande er styringen af den offentlige økonomi direkte uansvarlig. Uansvarlig finanspolitik i EU kan være med til at skade den økonomisk vækst og det indre marked. At flere lande i EU får bedre styr på den offentlige økonomi er derfor i dansk interesse.

… og derfor skal Danmark også deltage i europagten.

Kun ved at stå sammen og kræve orden i den offentlige økonomi kan lande som Danmark, Tyskland, Finland og andre økonomisk ansvarlige EU-lande få de mindre økonomisk ansvarlige lande til at få bedre styr på deres økonomi. Krisen har vist, at de mest økonomisk uansvarlige lande i EU ikke kun gambler med deres egen økonomi, men at deres uansvarlighed har konsekvenser for Danmark og Europa. Hvis Danmark deltager i europagten, så siger vi fra dansk side ja til, at andre lande opfører sig ligeså økonomisk ansvarligt som Danmark. Vi siger ja til, at den danske standard for en ansvarlig styring af den offentlige økonomi udbredes til hele EU. Derfor skal Danmark deltage i europagten og præge beslutningerne med henblik på at genoprette den finanspolitiske ansvarlighed i EU.

I 2012 sidder i Danmark i formandsstolen i EU…

Danmark overtager d. 1. januar 2012 formandskabet for EU. Dette giver Danmark en unik mulighed for at præge arbejdet for at få Europa ud af krisen. Vi kan i EU ikke komme ud af krisen, få skabt arbejdspladser og foretage fornuftige investeringer, hvis der ikke er styr på den offentlige økonomi. Verden er ikke sort-hvid, og der er ingen modsigelse mellem at investere i f.eks. forskning, uddannelse samt grøn energi og sikre en fornuftig finanspolitisk konsolidering samt nedbringelse af den høje gæld. Danmark var i 80′erne gennem kartoffelkuren der gennem en nødvendig finanspolitisk konsolidering fik skabt tillid, nedbragt underskuddet på de offentlige finanser og fik Danmark ud af den økonomiske krise, som vi befandt os i. Her små 20 år efter er det Europas tur til at gennemgå en kartoffelkur der genskaber den økonomisk ansvarlighed og skaber råderum til de investeringer der kan få Europa ud af krisen.

… og vi bør bidrage til at skabe et mere finanspolitisk ansvarligt EU.

Danmark står uden for euroen, men vi har en dyb interesse i at vi sammen med resten af Europa kommer ud af krisen. Det kan kun ske hvis vi får genskabt tilliden til den økonomiske politik. EU’s krise er Danmarks krise, men Danmark har i forhold til mange andre EU-lande en god styring af den offentlige økonomi. Derfor har Danmark en helt naturlig og grundlæggende interesse i deltage i europagten, og i at de andre EU-lande får en bedre økonomisk styring af de offentlige budgetter. Derfor skal Danmark deltage i Europagten. Vi har en gylden mulighed for at præge arbejdet i EU i kraft af det danske formandskab, og vi bør ikke lade “krisen gå til spilde”. Den danske model for en ansvarlig offentlig økonomi skal udbredes til EU.

Del indlægget

Man skal som forbruger kun mødes med en pris. Det bør være det grundlæggende princip der gælder i forbrugerlovgivningen i Danmark og i EU. Afgifter, moms, gebyrer eller andre omkostninger skal være afspejlet i den pris man som forbruger bliver mødt med på en given vare. I de senere år er der blevet strammet op på lovgivningen, så man f.eks. ved køb af flybilletter oplever en annonceret pris, som er retvisende i forhold til ekstra gebyrer ved bestilling. Endvidere blev der i oktober 2011 vedtaget et nyt direktiv om forbrugerrettigheder i EU der giver forbrugerne flere rettigheder og bedre mulighed for at gennemskue den faktiske pris på en vare. Ny lovgivning om gebyrer på kort-betalinger og forslag om at pålægge gebyr ved kontant-betaling er dog med til at underminere det grundlæggende princip om “én pris”. Derfor skal lovgivningen strammes op.

Der bør kun være “en pris” på en vare…

I de senere år har lovgivningen været brugt til at føre flere sager om vildledende prisannoncering hos butikker og virksomheder. Det har medført, at prisannonceringen inden forf.eks. mobilbranchen og ved køb af flybilletter er blevet mere retvisende, og derved har gjort det nemmere at sammenligne priser på tværs af butikker eller virksomheder. En højere prisgennemsigtighed giver bedre konkurrencevilkår for forbrugere og virksomheder, og sikrer at ethvert varekøb sker på et veloplyst prisgrundlag. Derfor er det stærkt beklageligt, at man fra 1. oktober 2011 kan blive mødt med et gebyr når man betaler med betalingskort. Gebyret kan variere med det specifikke kort og afhænge af prisen på varen. Forskellighed i kortgebyret gør det sværere at sammenligne varepriser på tværs af virksomheder og butikker, og er derved med til at forringe konkurrencen.

… hvori alle omkostninger (også kortgebyrer) er indeholdt.

Et gebyr på betalingskort underminerer det grundlæggende princip om “én pris”. Derudover så gør et gebyr på betalingskort det mere attraktivt at betale med kontanter. At bruge kontanter er både omkostningsfyldt for butikker, virksomheder og forbrugere – og er generelt ikke særligt hensigtsmæssigt. Derfor er det heller ikke en overraskelse, at der er foreslået et gebyr på at bruge kontanter ved køb i butikkerne. Et gebyr på kontantbetaling er ligesom et gebyr på kortbetaling en dårlig ide. Gebyrer på betalingsformer bør i stedet afspejles i prisen på varen for at sikre, at forbrugerne bliver mødt med “én pris”. Ydermere, så underminerer gebyrer på betalingsformer det grundlæggende princip om, at det ikke bør “koste” penge at bruge penge.

At sikre retvisende priser er at sikre en sund konkurrence…

Man skal øge prisgennemsigtigheden for både forbrugere og virksomheder ved at stramme op på lovgivningen omkring annoncering af priser, og afskaffe gebyrerne på betalingskort eller andre betalingsmidler. Ved at gøre det let gennemskueligt for forbrugere og virksomheder, at identificere den endelige pris er på en given vare, så forbedres rammerne for en fri konkurrence. Hvis der ikke er prisgennemsigtighed eller ekstra gebyrer ved køb, så hæmmes muligheden for at sammenligne priser på forskellige produkter for forbrugere og virksomheder. Det nye gebyr på betalingskort gælder ikke for dankort. Denne forskel er ikke kun med til at hæmme prisgennemsigtigheden, men er også med til at forvride konkurrencen. Hvad enten der er pålagt gebyrer eller ej, så bør det afspejles fuldt ud i den annoncerede pris på varen, og prisen på en vare bør ikke afhænge af den specifikke betalingsform.

… og er i forbrugernes samt virksomhedernes interesse.

En høj grad af konkurrence og mulighed for let at sammenligne priser er til fordel for både forbrugere og virksomheder. Ekstra omkostninger som f.eks. gebyrer der varierer med det specifikke betalingsmiddel er med til sløre den endelige pris på en vare. Dermed er gebyrerne med til at hæmme konkurrencen. En ændring af lovgivningen skal sikre, at alle gebyrer, afgifter og andre omkostninger er indeholdt i den annoncerede pris på en vare, så der kun er “én pris”. Alt andet er til skade for en fri konkurrence.

Indlægget er ugebrev 49/2011 fra Mathias

Del indlægget

Det skal kunne betale sig at arbejde. Så kort og præcist kan det siges. Den danske samfundsmodel er kørt af sporet når det for mange borgere i Danmark ikke kan betale sig, at påtage sig et arbejde, men i stedet er attraktivt og muligt at være på permanent offentlig forsørgelse. Vi er på gal kurs når den økonomiske gevinst ved at få et arbejde ikke er stor nok til at opveje friheden ved ikke at have et arbejde. At sikre, at der er en økonomisk gevinst ved at påtage sig et arbejde i Danmark må ikke blive en hetz mod de allersvageste i vort samfund, men der er behov for en økonomisk ”ulighed” mellem at have et arbejde og være på offentlig forsørgelse. Der er brug for en økonomisk ”gulerod” der favoriserer at være i arbejde eller aktivt jobsøgende i stedet for blot at modtage penge fra staten.

Aktuelt er incitamentet til at få et arbejde ikke stort nok…

For mange borgere i Danmark er den økonomiske motivation til at få et arbejde ikke særlig stor. Aktuelle beregninger viser, at den økonomiske ”gulerod” ved at have et arbejde 37 timer om ugen i forhold til at være på permanent offentlig forsørgelse for mange personer er på under tusind kroner om måneden – og at det for visse borgere næsten kan betale sig at få offentlige ydelser i forhold til at være i arbejde. Dette er et kæmpe problem da det ikke giver personer uden arbejde en tilstrækkelig økonomisk motivation for at søge at få et arbejde. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der aktuelt er op imod 750.000 borgere i den arbejdsdygtige alder (18-65 år), som er uden for arbejdsmarkedet. Og heri er ikke medregnet de over 200.000 borger der aktuelt er arbejdsløse. For en stor del af de næsten 950.000 borgere der ikke har et arbejde er den økonomiske gulerod ved at få et arbejde ikke særlig stor.

… og det skal en kommende skattereform lave om på.

Den kommende skattereform vil være en vigtig aftale der skal sikre, at der bliver et incitament til at arbejde, men at det samtidig gøres mindre attraktivt at forurene samt ikke at tænke over sit forbrug af el, vand og varme. Vi har brug for, at dem som er på arbejdsmarkedet, har en økonomisk motivation til at arbejde lidt mere – og samtidig har vi brug for, at dem som er uden for arbejdsmarkedet har større økonomisk motivation til at få et arbejde. Derfor skal personer, der arbejder lidt ekstra, belønnes for det – og det kan gøres ved at nedsætte topskatten og dermed skatten på den sidste tjente krone. Dernæst skal det gøres mere attraktivt at få et arbejde i stedet for at være uden for arbejdsmarkedet – og det kan gøres, ved at hæve beskæftigelsesfradraget for de laveste indkomster. I dag er beskæftigelsesfradraget ens for alle indkomstgrupper og det skal laves om. Beskæftigelsesfradraget skal være højest for lave indkomster, og skal nedsættes i takt med at indkomsten stiger.

Vi skal sikre en social anstændighed for de svageste i vort samfund…

Der er ingen modsætning mellem at skabe et fornuftigt økonomisk incitament for at arbejde, og samtidig sikre at der er en social anstændighed for de svageste i vort samfund. Ved at øge beskæftigelsesfradraget kan man skabe et naturligt incitament til at få et arbejde. Det skal være muligt og fordelagtigt, at have et deltidsarbejde mens man er på offentlig forsørgelse, men det bærende princip skal være, at det er mere økonomisk attraktivt at være på arbejdsmarkedet i forhold til at være på offentlig forsørgelse. Der skal være en økonomisk underligger for de allersvageste i vort samfund der er på offentlig forsørgelse for at sikre, at vi ikke skaber unødig fattigdom – især for børn.

…, men sikre at der er en økonomisk gulerod ved at få et arbejde – for alle borgere.

Det danske velfærdssamfund er funderet på, at vi alle yder så vi kan sikre finansiering til lige adgang til sundhed, frihed til at uddanne sig og at sikre en social sikkerhedsnet for de mest udsatte i vores samfund. Vi er på gal kurs når det for mange borgere ikke kan betale sig, at yde en indsats for fællesskabet – og når 750.000 borgere er på permanent offentlig forsørgelse i stedet for at være aktive på arbejdsmarkedet. Der er behov for en skattereform der øger den økonomiske motivation til at få et arbejde samt at arbejde lidt mere. Samtidig er der behov for, at vi sikrer et social sikkerhedsnet til de allersvageste i vort samfund, men den helt grundlæggende regel må være, at det kan betale sig at yde en indsats for fællesskabet, og at færrest mulige borgere er på offentlig forsørgelse. Ellers så er det et farvel til det danske samfund som vi kender det i dag. Et “far-velfærd” om man vil.

Indlægget er ugebrev 48/2011 fra Mathias.

Del indlægget

Den danske stat har store indtægter fra olie- og gas produktionen i Nordsøen. I 2010 var de samlede statslige indtægter fra Nordsøen lige under 24 mia. kroner. I mange år er indtægterne fra olien- og gassen gået direkte ned i statskassen, og er blevet brugt til at alt fra skattelettelser til et højere offentligt forbrug. I stedet burde pengene være gået til områder der kunne skabe økonomisk vækst i Danmark på sigt. F.eks. investeringer i forskning, bedre infrastruktur eller vedvarende energi. Danmarks undergrund tilhører ikke kun de nuværende generationer, men også fremtidige generationer. Derfor bør Danmark efter norsk forbillede oprette en oliefond der sparer olieindtægterne op, og bruger dem til investeringer i forskning, infrastruktur og vedvarende energi – og som øger Danmarks økonomisk vækst på såvel kort sigt og længere sigt.

Ideen om at oprette en dansk oliefond er ikke ny…

Ideen om at oprette en oliefond er ikke ny, og blev så sent som i 2008 diskuteret livligt. De økonomiske vismænd foreslog tilbage i 2006 at oprette en dansk oliefond efter norsk forbillede for at sikre, at pengene fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen ikke gik til skattelettelser eller et forøget offentligt forbrug, men i stedet blev sparet op. En dansk oliefond vil være en fornuftig samfundsopsparing der kan bruges på investeringer i Danmark der skaber økonomisk vækst på sigt. Investeringer i forskning, infrastruktur og vedvarende energi er alle områder hvor en investeret krone i dag ikke kun slår sig ud i et afkast i morgen og næste år, men i et højt afkast mange år ud i fremtiden.

…, men med en ny regering skal forslaget om en dansk oliefond  realiseres.

Alle partierne på venstrefløjen – Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet – og Radikale har udtrykt sig positivt over for en dansk oliefond efter norsk forbillede. En dansk oliefond vil falde helt i tråd med regeringsgrundlaget der lægger op til, at investere mere i vedvarende energi og i et mere klimavenligt Danmark. Og endnu vigtigere, så falder det helt i tråd med den grundlæggende socialliberale tanke om, at vi ikke ejer det danske samfund, men derimod tager fornuftig vare på det, så vi kan overlade det i en endnu bedre forfatning til kommende generationer. Det gælder os miljøet og de danske naturressourcer – herunder især den danske olie og gas i Nordsøen.

En oliefond ville bidrage til økonomisk ansvarlighed…

At samle statens indtægter fra de danske olie- og gas forekomster i en oliefond ville bidrage til at føre en mere ansvarlig økonomisk politik i Danmark. De nuværende olieindtægter er aktuelt en årlig ”gave” til den danske statskasse, men desværre ikke en gave der varer evigt. Den danske stats indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen har siden 2000 været på over 10 mia. kr. om året. I 2008 var indtægterne dog helt oppe på 36 mia. kroner (inkl. alle statens indtægter fra olie og gas i Nordsøen herunder kulbrinteskat, selskabsskat, produktionsafgift, dispensationsafgift, olierørledningsafgift og overskudsdeling). Den store variation i statens indtægter fra Nordsøen er en tungtvejende grund til at samle indtægterne i en statslig fond, da man derved ikke vil budgettere med indtægterne i statens finanser og i Finansloven. Ved aktuelt at budgettere med indtægterne fra Nordsøen – og derved ”for høje” offentlige indtægter – risikerer man samtidig at budgettere med for høje offentlige udgifter. At placere indtægterne fra Nordsøen i en fond – og ikke lade dem være en del af de samlede offentlige indtægter – ville altså bidrage til en større ansvarlighed over for de offentlige udgifter.

… og gavne fremtidige generationer samt dansk økonomi – også på kort sigt.

Aktuelt snolder vi i Danmark indtægterne fra olie- og gas ressourcerne i Nordsøen væk. I stedet burde vi være ansvarlige ligesom de har gjort i Norge, og sætte indtægterne fra olie- og gasproduktionen i en fond, der kan bruges til samfundsnyttige investeringer. Det er foreslået, at man genforhandler Nordsøaftalen – og der er gode argumenter for og imod. Der er kun gode argumenter for at oprette en dansk oliefond der med indtægterne fra olie- og gasproduktionen investerer i dansk forskning, vedvarende energi og en bedre infrastruktur i Danmark. Især i disse år er der behov for, at vi værner om pengene og investerer i det Danmark skal leve af i fremtiden. Derfor bør vi i Danmark oprette en samfundsnyttig oliefond. Og hellere i dag end i morgen.

Indlægget er ugebrev 47/2011 fra Mathias.

Del indlægget

Læger der hver dag bruger tid på kontrol og administration i stedet for på at tilse patienter. Skolelærere der gerne vil bruge mere tid på undervisning, men i stedet må bruge tid på elevplaner, tests og rapportering. Og ansatte i jobcentrene der udelukkende beskæftiger sig med nye regler fra Christiansborg.  Vi har i Danmark verdens største offentlig sektor, men mange af pengene går til unødig kontrol og formålsløse administrative opgaver. Over 1.600 læger i Region Hovedstaden sagt fra over for det unødvendige bureaukrati. Samfundsøkonomisk skønnes det, at en reduktion i den tvungne kontrol og unødvendige dokumentation kan spare det danske samfund for langt over 13 mia. kroner årligt. Både for medarbejdernes skyld og for samfundsøkonomiens skyld bliver vi nødt til at reducere bureaukratiet i den offentlige sektor.

Kampen mod bureakrati er ikke ny…

Udbygningen af den offentlige sektor har kraftig forøget omfanget af kontrol og unødvendig administrative opgaver. Især siden 1980’erne har skiftende regeringer søgt at minimere omfanget af kontrol og regler i den offentlige sektor under slogans som ”Operation regelstorm” og ”Kampen mod bøvlet”.  Status i 2011 er dog, at f.eks. de danske dagpengeregler er ved at blive til verdens tykkeste bog med sine over 20.000 sider. Især siden år 2001 er antallet af nye love, regler, kontrolsystemer og unødvendig administration eksploderet. Krav om elevplaner i Folkeskolen, tidskontrol i hjemmeplejen og regeljunglen på dagpengeområdet – for blot at nævne et par eksempler – koster årligt de offentligt ansatte oceaner af tid og derfor samfundet masser af penge.

…, men i en tid med økonomisk smalhals og verdens største offentlige sektor må vi intensivere kampen.

Siden 2006 har Danmark haft verdens største offentlige sektor, og derfor er der mere end nogensinde brug for, at vi siger stop og reducerer den unødvendige kontrol og dokumentation i den offentlige sektor. Undersøgelser har vist, at f.eks. lærere, socialrådgivere og sygeplejersker bruger en time om dagen på at dokumentere det arbejde de har lavet. Årligt bliver det til 60 mio. timer. En reduktion af den unødvendige administration og kontrol – bare for lærere, socialrådgivere og sygeplejersker - kunne spare det danske samfund for over 13 mia. kroner om året. De samfundsmæssige gevinster kan dog være meget højere hvis man på alle områder i den offentlige sektor vurderede hvor man kunne spare penge på unødvendigt bureaukrati. F.eks. bruger offentlige uddannelsesinstitutioner hvert år op imod 500 mio. kroner på markedsføring. Og her er altså også en oplagt mulighed for en besparelse.

Mindre bureakrati vil ikke kun spare penge…

Det høje grad af kontrol og unødvendigt bureakrati koster ikke kun mange penge i tabte arbejdstimer, men nedsætter også arbejdskvaliteten hos mange offentligt ansatte. Derudover, så forringer det den offentlige service. I skolerne betyder tvungne elevplaner og unødvendig administration mindre undervisningstid for lærerne. Og det kan forringe elevernes indlæring. I sygehusvæsenet betyder unødvendig administration mindre tid til patienterne for læger og sygplejersker. Og lægerne i Region Hovedstaden har nu fået nok. Derfor har over 1.600 læger indgivet et protestbrev om omfanget af unødvendig administration og kontrol i sygehussektoren til Region Hovedstadens ledelse.

…, men vil også øge arbejdsmoralen hos mange offentligt ansatte.

Hvis man gjorde op med en stor del kontrollen og den unødvendige administration ville man øge arbejdsmoralen hos mange offentligt ansatte. Dette kunne betyde et fald i antallet af sygedage. Og dette kunne spare samfundet for mange penge.  Derudover ville man med mindre bureaukrati opnå store gevinster indenfor den offentligt støttede forskning hvor mange forskere i dag bruger mere tid på at konkurrere internt og søge penge til forskning end på at forske.

Medarbejderne ved bedst…

Selv om man kan afskaffe megen kontrol, så er det dog nødvendigt med en vis dokumentation. Undersøgelser har dog vist, at jo mere medarbejderne har været inddraget i at vælge formerne for dokumentation, i desto større grad oplever de, at dokumentationen af opgaverne på deres arbejdsområde bidrager til bedre service for borgerne. Derfor skal man ikke angribe det unødvendige bureakrati og kontrol oppefra, men nedefra. Man skal i højere grad sætte de overordnede rammer – især økonomiske – centralt, men lade det være lokalt bestemt hvor meget kontrol og dokumentation man ønsker. Man skal fra Christiansborg ikke detailstyre detaljerne, men blot fastlægge rammerne.

… og derfor skal opgøret med bureaukratiet påbegyndes nedefra.

Til forskel for tidligere tider, så skal man i videst mulige omfang forsøge at komme det unødvendige bureaukrati, og den ineffektive kontrol, til livs nedefra hos de medarbejdere der sidder og skal bruge tid på dokumentation og kontrol. Hvis man endnu engang forsøger at komme den unødvendige kontrol til livs fra højeste niveau med kommissioner, så vil det kuldsejle ligesom det har gjort siden 1980′erne. En ny tilgang skal være, at man sætter de overordnede økonomiske rammer, men at man så lader det være lokalt bestemt – i kommunerne, på sygehuset, på plejehjemmet, på den enkelte skole - hvor meget dokumentation og kontrol som ledelsen og medarbejderne ønsker. Kun på den måde kan vi reducere bureaukratiet, højne arbejdsglæden hos mange offentligt ansatte og spare det danske samfund for mange milliarder kroner årligt.

Indlægget er ugebrev 46/2011 fra Mathias.

Del indlægget

DSB er i store problemer. Ikke bare er DSB aktuelt på jagt efter en ny topchef – den femte på blot otte måneder. Skandalerne i DSBfirst, problemerne med IC4-togene og de store besværligheder med at effektivisere DSB vidner om en organisation og virksomhed der ikke på nogen måde fungerer optimalt. Et af de store problemer i DSB er, at det både er en virksomhed der nyder stor politisk opmærksomhed og kontrol, men samtidig er en virksomhed der drives som en privat aktør, og som er i konkurrence med andre selskaber både indenlandsk og udenlandsk, f.eks. Arriva. Denne virksomhedskonstruktion er ikke optimal for DSBs mulighed for at være et effektivt transportselskab - og det går ud over kunderne. Derfor er der behov for, at man gør op med gamle dogmer og privatiserer DSB. Det offentlige skal stadig eje skinne- og signalnettet samt stationerne, men det skal gennem fri konkurrence og politisk bestemte krav gøres helt frit hvem der kører på hvilke strækninger i Danmark. Dette er den eneste måde hvorpå man kan effektivt kan sikre, at vi i Danmark igen får en effektiv togdrift af høj kvalitet – til tiden – og til en fornuftig billetpris.

DSB’s problemer skyldes især politikerne…

Den konstante politiske indgriben i DSBs interne anliggender samtidig med at virksomheden skal drives som en privat aktør gør, at DSB som virksomhed ikke kan fungere optimalt. Det har indtil videre resulteret i flere skandaler og i en generelt dårligere kvalitet af togdriften i Danmark. Politikerne har gang på gang ændret de vilkår som DSB arbejder under og det har gjort det svært for DSB at omstille sig. Politikerne har ønsket konkurrence, og der er i dag 11 transportselskaber der opererer på jernbanenettet i Danmark. DSB er dog det eneste selskab der er underlagt konstant politisk styring og ændrede vilkår.

… og helt grundlæggende at DSB er både en privat og offentlig virksomhed.

Den stramme politiske styring og det faktum at DSB er et offentligt selskab har gjort det svært at effektivisere DSB. Lønniveauet og personalegoderne i DSB helt ude af trit med resten af samfundet. F.eks. er lønningerne i DSB langt højere end i resten af staten. Og også højere end hos nogle af DSB’s konkurrenter. DSB kan ikke fortsat blive drevet som en både privat og offentlig virksomhed. Man må fra politisk side tage et valg. Og ud fra de gode erfaringer fra andre lande – herunder Sverige – så bør DSB blive privatiseret. Staten ejer Banedanmark, og det skal staten fortsat blive ved med. Det sikrer nemlig at man kan bestemme hvordan vilkårene skal være for de selskaber der får lov at køre på skinnenettet.

Staten skal eje skinner, signaler og stationer…

Gennem ejerskabet af Banedanmark og de danske stationer man fra politisk side sikre en god kontrol med de transportselskaber der får lov at køre på skinnerne. Bl.a. skal der være klare krav til hyppighed, billetpriser og kvaliteten af togtransporten. Det er en helt grundlæggende socialliberal holdning, at man ikke er fortaler for udelukkende offentlig eller privat, men er tilhænger af den kombination af offentlig eller privat der skaber den mest optimale løsning for samfundet og borgerne. Offentligt ejede skinner, signaler og stationer, men private aktører på skinnerne ville skabe de bedst mulige vilkår for en i Danmark effektiv togdrift af høj kvalitet til en fornuftig billetpris. Og erfaringerne fra andre af vores nabolande underbygger dette.

… men derfra bør det gives frit til hvem der bedst kan levere den bedste service og pris på skinnerne.

DSB er i så store problemer at det dagligt går ud over de mange tusinde borgere der bruger DSB. Helt grundlæggende, så vil en privatisering af DSB ikke betyde forværrede forhold for passagererne hvis man fra politisk side går ind og formulerer konkrete og dybdegående retningslinjer for de selskaber der skal kunne køre på det danske skinnenet. Dermed vil en privatisering af DSB heller ikke slå sig ud i en højere billetpris eller færre togafgange. Derimod ville en privatisering af DSB forbedre forholdene i den danske togtransport. Der er mange spørgsmål angående en privatisering af DSB – og de skal besvares før man eventuelt privatiserer DSB. En ting er dog helt sikkert. DSB kan ikke fortsætte som det gør i dag. Der er behov for, at vi ændrer helt grundlæggende på DSB for at sikre den togdrift som borgerne fortjener. En togdrift til en ordentlig pris, med hyppige afgange og vigtigst af alt: En togdrift til tiden.

Indlægget er ugebrev 45/2011 fra Mathias.

Del indlægget

Værnepligten er ikke længere tidssvarende. En stor del af Danmarks NATO-allierede har allerede afskaffet værnepligten og Danmark burde gøre det samme. En tvungen værnepligt er ikke den bedste måde hvorpå man kan få udvalgt de bedst egnede til Forsvaret. Frivillig rekruttering til Forsvaret ville derimod resultere i bedre egnede folk – og derved sikre et mere professionelt dansk forsvar. Derudover, så er værnepligten dyr. I en tid hvor Forsvaret overvejer at spare på noget så nødvendigt som en intensiveret indsats i Danmarks Arktiske områder, så burde man i stedet afskaffe værnepligten der årligt koster Forsvaret over 1 milliard kroner.

En afskaffelse af værnepligten vil gøre Forsvaret mere professionelt…

Hvert år bliver flere tusind unge mænd i Danmark indkaldt til session og måske efterfølgende værnepligt. De fleste af dem fortsætter ikke i Forsvaret efter endt værnepligt og mange af dem som vælger at blive militærnægtere skal bruge tid på at aftjene social værnepligt. Det danske forsvar kunne sagtens klare sig med frivillig rekruttering og det ville også være med til at gøre det danske Forsvar en mere interessant karriere-vej for unge i Danmark. Ved frivillige rekruttering ville man i Forsvaret have langt nemmere ved at vælge de bedst egnede. Dermed ville en afskaffelse af værnepligten bidrage til at gøre det danske forsvar mere professionelt. Der er i regeringsgrundlaget “Et Danmark der står sammen” lagt op til at værnepligten muligvis skal afskaffes. Indtil videre er der dog kun lagt op til, at man skal lave en analyse af værnepligtens fremtid. Erfaringerne med afskaffelsen af værnepligten hos andre af Danmarks NATO-allierede er særdeles positive – både hvad angår antallet af personer der søger ind i Forsvaret og kompetencerne hos dem der vælger dette. Derfor burde man ikke iværksætte flere tidskrævende analyser, men afskaffe værnepligten allerede her og nu.

… og vil spare forsvaret for over en milliard kroner årligt.

En afskaffelse af værnepligten vil medføre en besparelse på over en milliard kroner årligt. Som følge af bl.a. indsatsen i Afghanistan og Libyen, og i kraft af det store underskud på de offentlige budgetter, så skal Forsvaret spare penge. Aktuelt er der lagt op til at Forsvaret over de kommende år skal spare 3 milliarder kroner. En afskaffelse af værnepligten ville kunne afhjælpe en tredjedel af denne besparelse. Der er med de nuværende besparelser i Forsvaret bl.a. lagt op til at man skal reducere indsatsen i de Arktiske områder der hører under Danmark. Dette er dog en særdeles dårlig ide. Den danske indsats i Arktis og i verdens brændpunkter skal ikke nedprioriteres for at kunne opretholde den utidssvarende værnepligt. De 1 milliard kroner man kan spare på afskaffelsen af værnepligten kunne med fordel bruges på den danske Afghanistan-indsats eller på at øge den danske tilstedeværelse i de Arktiske områder.

Dermed vil en afskaffelse af værnepligten være til glæde for det danske forsvar…

En afskaffelse af værnepligten er set fra Forsvarets side en god ide. Ikke bare økonomisk, men også med hensyn til kompetencerne hos ansøgerne til Forsvaret er der store fordele at hente. Erfaringerne fra andre lande viser, at man ikke opnår et ringere Forsvar ved at afskaffe værnepligten. Tværtimod. Hvis man helt skal afskaffe værnepligten, så skal man ændre grundloven da værnepligten er nedfældet i den danske grundlov. Det er dog muligt at suspendere værnepligten på ubestemt tid, og derved reelt afskaffe den. På sigt er det dog nødvendigt, at man ændrer grundloven og afskaffer værnepligten.

… og give plads til at Forsvaret kan prioritere vigtige områder, som f.eks. tilstedeværelse i Arktis.

Det danske Forsvar er med i mange betydningsfulde missioner rundt om i verdens brændpunkter. I Afghanistan yder det danske Forsvar en meget vigtig opgave med at få Afghanistan på fode igen, og i Libyen var danske F16-fly medvirkende til at vælte Gaddafi. Alle disse operationer koster penge, og derfor er det ikke kun vigtigt, at vi afsætter de nødvendige ressourcer til det danske Forsvar, men også ser på hvordan vi kan spare penge i Forsvaret. Og her er værnepligten en oplagt mulighed. Specielt i kraft af at det danske Forsvar fremadrettet også vil have stigende udgifter forbundet med bl.a. indsatsen i Arktis. Det Arktiske område er vigtigt for Danmark, og det er et område hvor spændingerne er stigende, hvilket bl.a. er slået fast af Forsvarets Efterretningstjeneste. Derfor burde vi i Danmark droppe værnepligten og fokusere på de områder af Forsvarets arbejde der er særligt vigtige for Danmark i de kommende år – herunder især det arktiske område.

Indlægget er ugebrev 44/2011 fra Mathias.

Del indlægget