Udlændinge- og integrationspolitik
”Immigration policy should be generous; it should be fair; it should be flexible. With such a policy we can turn to the world, and to our own past, with clean hands and a clear conscience.” – John F. Kennedy, A Nation of Immigrants (1958)
Mennesker kommer til Danmark for at arbejde. Mennesker kommer til Danmark for at bo og leve med deres elskede, og mennesker kommer til Danmark fordi, de er blevet fordrevet fra deres eget land. Som et rigt og åbent samfund har vi plads og pligt til at møde folk fra hele verden med et åbent og varmt favntag.
Det ligger til dels i EU’s fundament, at folk skal kunne rejse over grænserne og bosætte sig, hvor de vil. Men særligt ligger det også i vores alles ansvar for at fremstå som en ansvarlig medspiller på den internationale scene. Vi skal være stolte, når mennesker fra andre dele af verden ønsker at komme til vores land, og vi skal vide, at det i lange løb vil gavne os alle.
En stor del af de udlændinge, der rejser til Danmark, kommer med en uddannelse i bagagen og et brændende ønske for at få arbejde. Vi burde tage imod disse mennesker med kyshånd og klap på skulderen i stedet for at vende ryggen til og lave inhumane tilknytningsregler, 24-års-regler og danskertests. Adskillige undersøgelser viser desuden, at det give et skub i den rigtige ende til integrationen, hvis vi får indvandrere og efterkommere i arbejde. Nydanskere skal derfor hjælpes i gang med det samme for at få arbejde eller efteruddannelse, så de hurtigt og effektivt kan blive en del af det danske samfund.
Læs mere:



