I en tid med økonomisk smalhals og offentlige underskud, så kommer der et større fokus på økonomien. Derfor får nye væksttiltag, erhvervspolitik, finansloven, skattepolitik og andre økonomiske områder en større opmærksomhed fra befolkningens side. Gode eksempler på dette er den store fokus der har været på diskussionen af fattigdom (og Carina) og debatten om en skat på finansielle transaktioner. Man bør fra politisk side være opmærksom på den øgede interesse der er for den økonomiske politik. Debatten om økonomi handler nemlig også om grundlæggende samfundsværdier.

Debatten om økonomi handler om samfundsværdier. . .

Den danske samfundsmodel er generelt under pres på grund af bl.a. demografien med flere ældre og færre unge. Især i en økonomisk krisetid med store offentlige underskud, så bliver vi tvunget til at fokusere på de økonomiske udfordringer vi står over for, og de nødvendige ændringer vi bliver nødt til at foretage for at få økonomien på ret kurs. Især inden for offentlige overførsler, skattepolitikken, erhvervspolitikken og det offentlige forbrug bliver vi nødt til helt grundlæggende at tage de eksisterende ordninger op til revision. Det er her den økonomiske politik bliver til værdipolitik. At pille ved de grundlæggende økonomiske forhold mellem borgeren og fællesskabet er nemlig at pille ved de grundlæggende samfundsværdier.

. . ., og især i en økonomisk krisetid er debatten om økonomien helt central.

Debatten om økonomi handler om grundlæggende samfundsværdier

Den krise Danmark og Europa gennemgår er ikke momental, men er forankret i strukturelle forhold. Krisen er forankret i den måde vores samfund er indrettet på. Derfor er de nødvendige reformer heller ikke blot mindre korrektioner til de nuværende strukturer, men helt grundlæggende ændringer af vores samfundsmodel. Derfor bliver bl.a. den kommende  skattereform, finanslov for 2013, reform af førtidspensionsystemet og reform af erhvervsstøtteordningerne nødt til være vidtgående – alt skal være i spil. Skattereformen skal sænke skatten på arbejde markant, og sikre en klar økonomisk gulerod – ulighed om man vil – ved at være i arbejde i forhold til at være ledig eller udenfor arbejdsmarkedet. Det skal bl.a. gøres ved at hæve beskæftigelsefradraget. Finansloven for 2013 skal generelt reducere udgifterne, men opprioritere områder som sundhed, uddannelse og forskning. Et reform af førtidspensionssystemet skal give et økonomisk incitament til at arbejde på deltid og sikre at førtidspensionen ikke er permanent for ikke-permanente lidelser. Erhvervsstøtteordningerne skal reformeres så de bliver til iværksætter- og eksportstøtteordninger, og ikke fungerer som subsidier til velfungerende virksomheder eller brancher.

Vi skal gøre det attraktivt at arbejde, starte virksomhed og fravælge offentlige ydelser.

Det socialliberale udgangspunkt i den økonomiske værdidebat skal være kravet om lige muligheder og kravet om at det skal være attraktivt at arbejde, starte virksomhed og afstå fra offentlige ydelser – og dermed bidrage til fællesskabet. Selvom et arbejde ofte bærer lønnen i sig selv, så er det for nogle nødvendigt at der er en økonomisk gulerod. Det er også nødvendigt med en økonomisk gulerod til iværksættere for at give dem et optimalt vækstgrundlag – f.eks. gennem målrettede erhvervsstøtteordninger. Derudover skal man gennem fjernelsen af iværksætterskatten fjerne de “økonomiske tidsler” der kan være for mindre virksomheder. Alle offentlige overførsler skal indebære krav om at bidrage til fællesskabet eller skal være af midlertidig karakter. Det må aldrig blive attraktivt at være på offentlig forsørgelse, men samtidig skal offentlige overførsler sikre mulighed for et anstændigt liv. Som socialliberale har vi en særlig forpligtelse for at sikre orden i økonomien og et økonomisk bæredygtigt samfund. Vi skal i den økonomiske værdidebat ligeligt vægte hensynet til samfundets forsørgede og forsørgere, og have et stærkt fokus på ansvar. Både over for en selv, men også over for samfundet samt vore medmennesker.

(Indlægget er ugebrev 2/2012 fra Mathias.)